Medlemsskab

Indmeldelse i Ledersamrådet for offentlige STU- og VSU tilbud i Danmark

Ledersamrådet består af ledere ved kommunale institutioner i Danmark, som varetager specialundervisning for unge og voksne i henhold til ”Lov om specialundervisning for voksne” (VSU) og/eller” Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov” (STU).

Ledersamrådet har eksisteret siden september 2009 og er organiseret i 5 regioner og et forretningsudvalg.

Foreningens formål:

Ledersamrådet blev dannet i forbindelse med kommunalreformen og den efterfølgende nedlæggelse af amterne, og som en videreførelse af det daværende forstandersamråd. Vi har i Ledersamrådet høringsret på lovændringer og er i fast dialog med undervisningsministeriet samt andre relevante institutioner. På ledersamrådets årsmøde om efteråret mødes medlemmer og udveksler erfaringer samt bliver klædt på med relevante interne og eksterne indslag.

Der er tale om en netværksorganisation, hvor man løbende bliver informeret om udviklingen på området. Samtidig er der rig mulighed for at drage relevante erfaringer fra andre offentlige tilbud, blandt andet gennem de regionale samråd.

Medlemskab i Ledersamrådet kan opnås af ledere (forstandere, viceforstandere, afdelingsledere, souschefer m.fl.) ved kommunale institutioner, der varetager specialundervisning for unge og voksne i henhold til Lov om specialundervisning for voksne (VSU) og/eller Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).

Pris:
Et medlemskab koster 1500, kr.- om året pr. institution, der bliver indmeldt i Ledersamrådet.

Medlemskabet gælder for et år ad gangen.

Indmeldingsåret i Ledersamrådet er betalingsfri og fungere som en prøveperiode, og der vil først ske en opkrævning i januar måned det kommende år.

Opsigelse af medlemskab:
Opsigelse af medlemskab, dette ske senest i oktober mdr. gældende fra kommende årsskifte.

Ledersamrådet årsmødet
Deltagelse i årsmødet koster den faktiske pris pr. deltager, hvilket typisk er omkring 2.500 -3.000 kr.

For yderligere information kan du henvende dig til formand for forretningsudvalget,
Jesper Bøgild
e-mail:. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Indmeldelsesblanket til udskrift:
Indmeldelsesblanket Ledersamrådet (131.06 KB)

Indmeldelsesblanket online:
https://forms.office.com/e/pgu1dNmfas